Generel information

I vuggestuen bliver der serveret morgenmad hver dag indtil kl. 7.30. Kl. 10.30 er der frokost som i løbet af en uge typisk dækker en til to suppedage, en fiskedag, en vegetardag og en køddag. Dagens ret kan ses ved indgangsdørene i opgangene. Til eftermiddagsmåltidet skal I selv medbringe en madpakke med f.eks. brød og frugt. Madpakken skal være tydelig mærket med navn og anbringes i en kurv på stuen.

Børnegården Sct. Anna har en sukkerpolitik der betyder, at vi ikke serverer sukker. Vi henstiller til, at I ved fødselsdage o.lign. i vuggestuen respekterer sukkerpolitikken og i stedet serverer sunde alternativer.

På hver stue findes der en seddel, hvor I hver dag skal skrive tidspunkt for hvornår I henter jeres barn. De børn der har et 30 timers modul – skal endvidere udfylde et mødeskema, der skal afleveres på kontoret. Mødeskemaet kan ændres med en måneds varsel. Om eftermiddagen skal I skrive tidspunktet for, hvornår I forlader huset. Dette for at vi altid har helt overblik over hvilke børn der er i huset i tilfælde af f.eks. brand.

På badeværelset er der en kasse til jeres barn, hvor I skal sørge for at der er skiftetøj og evt. sutter påført navn. I kassen skal der ligge to komplet sæt skiftetøj samt tøj til at sove i – alt efter årstiden. I de kolde vintermåneder har vuggestuen dobbeltfleece dragter, som børnene sover i. Husk at checke dagligt for beskidt tøj, samt hvad der evt. skulle mangle i kassen. Husk også altid at skrive navn i alt tøj. Det gør tingene meget nemmere, hvis noget skulle blive forlagt. I garderoben skal der være overtøj, der passer til årstiden. Derudover skal der være regntøj til alle børn og gummistøvler til de børn, der selv kan gå. Igen skal der være navn i alt tøj og fodtøj.

Hvis jeres barn er syg eller holder fri bedes I ringe besked til tlf.nr. 24 52 75 94. Hvis mange børn er syge eller holder fri har det indflydelse på planlægning af dagen og vikarindtag. I bedes også altid give tilbagemeldinger på forespørgsler om ferie. Det er igen vigtigt i forhold til vikarindtag. Hvis der sker ændringer til jeres barns stamkort, skal I huske at ajourføre det, så vi altid har f.eks. de rigtigt telefonnumre, hvis vi skal i kontakt med jer. I skal give besked, hvis der er en anden end jer forældre, der henter jeres barn – og I skal altid huske at meddele det til personalet, når I forlader vuggestuen med jeres barn.

På opslagstavlen i gangen kan man kommunikere forældre imellem. Referater fra bestyrelsesmøder findes på hjemmesiden. Hver måned udkommer et Nyhedsbrev – det ligger ligeledes på hjemmesiden. Vi har en forventning om, at I læser Nyhedsbrevet, da der kan være vigtige informationer, der har betydning for det daglige samarbejde og jeres barns hverdag i vuggestuen. I kan tilmelde jer en mailingliste, så I automatisk modtager Nyhedsbreve, referater mv. På stuen kan der være skriftlige informationer til jer forældre, enten på stuens whiteboard eller som opslag på døren. Husk jævnligt at checke disse informationskanaler.

Nedenfor kan I læse om, hvilke arrangementer der er i vuggestuen i løbet af et år.

Årets gang i vuggestuen  

Januar

Intromøde for forældre til nye børn.

Februar

Vi fejrer fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne komme udklædt, men ingen masker, da nogle børn kan blive bange. Børnene deles i tre grupper. De ældste børn slår katten af tønden på gul stue. De mellemste børn slår katten af tønden på gangen og de mindste børn hygger sig med sang på rød stue.

Vi holder 3 dages temauge indenfor for hele vuggestuen. Det foregår i tidsrummet kl. 9.30-10.15. Temaet skifter fra gang til gang – stuerne skiftes til at planlægge temaugen.Vores mål med temaugen at lave et forløb, hvor en aktivitet udvikler sig over dage. Vi arbejder med fællesskabsfølelsen; det skal være sjovt at være med og derudover er nærvær omdrejningspunktet. Generelt ønsker vi, at børnene skal opleve mulighed og tid til fordybelse. Der er ingen aktivitetsgrupper, når vi holder temauge.

Marts

April

”Kaffeeftermiddag” i forbindelse med, at man henter sit barn. Eftermiddagen er en mulighed for forældrene til at lære hinanden bedre at kende samt at søge råd og vejledning hos hinanden.

3 dages temauge for aktivitetsgrupperne på skift. Det foregår i tidsrummet kl. 9.30-10.15. Vi arbejder med aktivitetsgruppernes temauge, fordi vi her kan opdele børnene i grupper efter alder, hvorved vi kan målrette aktiviteterne i stedet for, at de aldersmæssigt skal favne bredt. Vi arbejder med fællesskabsfølelsen; det skal være sjovt og derudover er nærvær omdrejningspunktet. Vi ønsker, at børnene skal opleve mulighed og tid til fordybelse.

Maj/juni

Vi holder bedsteforældredag for hele vuggestuen i tidsrummet kl. 9-11.30. Vores mål er at bedsteforældrene skal være aktive sammen med deres børnebørn. De skal få et indblik i deres børnebørns hverdag og de skal skabe minder og oplevelser sammen. Der vil hænge en indbydelse på indgangsdørene, som I forældre bedes tage et billede af og sende til jeres forældre. Formiddagen går med forskellige aktiviteter og dagen sluttes af med, at børnebørn og bedsteforældre spiser sammen. Bedsteforældrene skal medbringe en madkurv. Vi sørger for vand og kaffe. Arrangementet er kun for bedsteforældre.

Intromøde for forældre til nye børn.

Juli

August

September

Stuerne holder på skift fællesspisning, hvor alle spiser aftensmad sammen. Søskende er også inviteret. Arrangementet starter kl. 17.15 – d.v.s. at alle børn skal være hentet fra vuggestuen inden kl. 17. Hver familie tager en ret med til den fælles buffet. Det er mest praktisk at medbringe retter, der er klar til at stille på bordet og derfor ikke skal varmes i ovnene i vuggestuen eller rettes an på fade. Arrangementet slutter kl. 19.30, hvor alle hjælper hinanden med at rydde op. Som forældre er man selv ansvarlige for at holde øje med sit barn og eventuelle søskende.

Vi afholder generalforsamling med valg af forældrerepræsentanter til bestyrelsen. Der er god opbakning til arrangementet og der plejer at være kampvalg til bestyrelsen.

Intromøde for forældre til nye børn.

”Kaffeeftermiddag” i forbindelse med, at man henter sit barn. Eftermiddagen er en mulighed for forældrene til at lære hinanden bedre at kende samt at søge råd og vejledning hos hinanden. 

3 dages temauge for aktivitetsgrupperne på skift. Det foregår i tidsrummet kl. 9.30-10.15. Vi arbejder med aktivitetsgruppernes temauge, fordi vi her kan opdele børnene i grupper efter alder, hvorved vi kan målrette aktiviteterne i stedet for, at de aldersmæssigt skal favne bredt. Vi arbejder med fællesskabsfølelsen; det skal være sjovt og derudover er nærvær omdrejningspunktet. Vi ønsker, at børnene skal opleve mulighed og tid til fordybelse.

Oktober

November

Vi holder 3 dages temauge indenfor for hele vuggestuen. Det foregår i tidsrummet kl. 9.30-10.15. Temaet skifter fra gang til gang – stuerne skiftes til at planlægge temaugen.Vores mål med temaugen at lave et forløb, hvor en aktivitet udvikler sig over dage. Vi arbejder med fællesskabsfølelsen; det skal være sjovt at være med og derudover er nærvær omdrejningspunktet. Generelt ønsker vi, at børnene skal opleve mulighed og tid til fordybelse. Der er ingen aktivitetsgrupper, når vi holder temauge.

December

Vi holder julefest. Om formiddagen går de fleste børn i skoven for at lede efter julemanden. De mindste børn bliver hjemme og hygger sig med sang. Når børnene har fundet julemanden inviterer de ham til fest i vuggestuen om eftermiddagen. Når børnene er kommet tilbage fra skoven spiser vi alle risengrød. Julefesten starter kl. 14 og alle forældre og søskende inviteret. Vuggestuen serverer frugt og gløgg. Vi beder forældrene om hjælp til at bage luciaboller. I løbet af eftermiddagen kommer julemanden rundt på stuerne og deler godteposer ud. Vi slutter festen med at gå i liggehallen, hvor vi alle danser om juletræet.

 

 

En gang om året afholdes der et forældremøde. Det er bestyrelsens arrangement og de er også med til at bestemme, hvad mødet skal handle om. Det kan være folk udefra der kommer og holder oplæg om et emne eller det kan være pædagogerne i huset der holder oplæg.

Der ligger to samtaler i løbet af tiden i vuggestuen. Den første samtale afholdes inden for de første par måneder efter vuggestuestart. Den anden samtale afholdes ca. 6 måneder før barnet skal starte i børnehaven. Til hver samtale modtager forældrene materiale som skal forberedes hjemmefra. Samtalerne foregår uden børn.